Afghanistan: Det handler om heroin!

Von Published On: 14. August 2017Kategorien: Allgemein

Historien om CIA´s engagement i narkotikasmugling er velkendt og går tilbage til 50´erne. Med penge fra sådanne operationer har CIA gang på gang kunnet forbigå kongressen og dermed både finansiere og gennemføre „egne“ mål.

Præsident Truman fortrød i slutningen af 1950´erne grundlæggelsen af CIA, og også præsident Eisenhower advarede mod deres magt, selv præsident Kennedy ville i 1961 splitte CIA i „tusind dele“. Han talte direkte om en “verdensomspændende konspiration mod demokratiet”.

I 80`erne smuglede CIA, via lufthavnen MENA i Arkansas, massivt kokain ind i USA og sørgede samtidigt for distributionen. Med pengene herfra blev de såkaldte kontrarevolutionære i Nicaragua finansieret. (Iran Contra affæren).

Efter Taliban´s kom til magten i Afghanistan i 2000 efter deres kamp mod Sovjetunionen, ødelagde de næsten alle landets opiumsmarker. Ifølge Taliban´s værdier er heroin umoralsk og derfor blev det konsekvent forbudt.

Dette skridt havde imidlertid store konsekvenser for verdensmarkedet, narkotikaforhandlerne løb tør for råvarer.

Efter den USA-ledede invasion af landet i 2001, kom eksporten hurtigt tilbage på plads og er siden tiltaget markant. Konservative bedømmelser siger, at i dag er den årlige produktion på omkring 7.000 tons.

Ifølge FN er Afghanistan dermed i dag verdens største leverandør af opium. Af denne råopium laver man i laboratorier omkring 700 tons heroin. Opiumsmarkerne i Afghanistan ligger i dag på et areal, der i størrelse, næsten svarer til Fyn.

Da den afghanske regering således åbenlyst ikke har kunnet få den enorme narkotikaeksport under kontrol, kunne man egentlig gå ud fra, at der alene dérfor ville være grund nok for verdenssamfundet til at invadere. ‘

Problemet er, at det har vi allerede gjort, siden vi invaderede – eller måske endda fordi vi gjorde det – oplever vi dette enorme boom i narkotikaeksporten.

Landet bliver overvåget i alle ender og kanter, og spørgsmålet er berettiget: hvordan kan det være at vi ikke er i stand til at finde disse narkotikatransporter?  Hvorfor finder vi ikke laboratorierne, der omdanner opiummen til heroin? Skal vi tro på, at det hele finder sted i jordhuler og på æselryg?

Hvorfor kan vi ikke kan opnå det, som Taliban for 17 år siden gennemførte, stop narkotrafikken ved kilden?  Narkotikahandel er på dette niveau perfekt organiseret og disse enorme mængder kan kun fordeles ved hjælp af en omfattende logistik.

Overalt i verden, selv i de fjerneste områder, finder vi ethvert menneske via satellitter og droner. Selv den mindste gruppe terrorister kan vi finde, fotografere og endog slå dem ihjel. Men narkotikahandlerne i Afghanistan finder vi ikke.

Endnu mindre engroshandlerne i Europa og aldrig interesserer vi os for de globale finanskilder, der står bag det hele.

Hvis de store medier gjorde deres arbejde ville netop sådan en diskussion, om denne slags emner, kunne finde sted i offentligheden. Så længe de store medier lader som absolut ingen ting,  er der usædvanligt meget at lave for et uafhængigt medie som Free21.

Afghanistan: Det handler om heroin!

Von Published On: 14. August 2017Kategorien: Allgemein

Historien om CIA´s engagement i narkotikasmugling er velkendt og går tilbage til 50´erne. Med penge fra sådanne operationer har CIA gang på gang kunnet forbigå kongressen og dermed både finansiere og gennemføre „egne“ mål.

Præsident Truman fortrød i slutningen af 1950´erne grundlæggelsen af CIA, og også præsident Eisenhower advarede mod deres magt, selv præsident Kennedy ville i 1961 splitte CIA i „tusind dele“. Han talte direkte om en “verdensomspændende konspiration mod demokratiet”.

I 80`erne smuglede CIA, via lufthavnen MENA i Arkansas, massivt kokain ind i USA og sørgede samtidigt for distributionen. Med pengene herfra blev de såkaldte kontrarevolutionære i Nicaragua finansieret. (Iran Contra affæren).

Efter Taliban´s kom til magten i Afghanistan i 2000 efter deres kamp mod Sovjetunionen, ødelagde de næsten alle landets opiumsmarker. Ifølge Taliban´s værdier er heroin umoralsk og derfor blev det konsekvent forbudt.

Dette skridt havde imidlertid store konsekvenser for verdensmarkedet, narkotikaforhandlerne løb tør for råvarer.

Efter den USA-ledede invasion af landet i 2001, kom eksporten hurtigt tilbage på plads og er siden tiltaget markant. Konservative bedømmelser siger, at i dag er den årlige produktion på omkring 7.000 tons.

Ifølge FN er Afghanistan dermed i dag verdens største leverandør af opium. Af denne råopium laver man i laboratorier omkring 700 tons heroin. Opiumsmarkerne i Afghanistan ligger i dag på et areal, der i størrelse, næsten svarer til Fyn.

Da den afghanske regering således åbenlyst ikke har kunnet få den enorme narkotikaeksport under kontrol, kunne man egentlig gå ud fra, at der alene dérfor ville være grund nok for verdenssamfundet til at invadere. ‘

Problemet er, at det har vi allerede gjort, siden vi invaderede – eller måske endda fordi vi gjorde det – oplever vi dette enorme boom i narkotikaeksporten.

Landet bliver overvåget i alle ender og kanter, og spørgsmålet er berettiget: hvordan kan det være at vi ikke er i stand til at finde disse narkotikatransporter?  Hvorfor finder vi ikke laboratorierne, der omdanner opiummen til heroin? Skal vi tro på, at det hele finder sted i jordhuler og på æselryg?

Hvorfor kan vi ikke kan opnå det, som Taliban for 17 år siden gennemførte, stop narkotrafikken ved kilden?  Narkotikahandel er på dette niveau perfekt organiseret og disse enorme mængder kan kun fordeles ved hjælp af en omfattende logistik.

Overalt i verden, selv i de fjerneste områder, finder vi ethvert menneske via satellitter og droner. Selv den mindste gruppe terrorister kan vi finde, fotografere og endog slå dem ihjel. Men narkotikahandlerne i Afghanistan finder vi ikke.

Endnu mindre engroshandlerne i Europa og aldrig interesserer vi os for de globale finanskilder, der står bag det hele.

Hvis de store medier gjorde deres arbejde ville netop sådan en diskussion, om denne slags emner, kunne finde sted i offentligheden. Så længe de store medier lader som absolut ingen ting,  er der usædvanligt meget at lave for et uafhængigt medie som Free21.