Bag enhver flygtning står en våbenhandler
Foruden manglen på ægte humanisme og medfølelse og den kyniske hensigt det er at opretholde en „afskrækkende“ faktor – er der andre træk, der kendetegner disse tragiske hændelser.
Flygtninge og indvandrere
I forskellige medierapporter og politiske udsagn bliver ordet „flygtning“ i stigende grad erstattet af ordet „migrant“. – Det er nok ikke tilfældigt, idet antallet af flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere har passeret 50 millioner medmennesker på verdensplan.
En indvandrer er ifølge FN en person, der er engageret i (eller søger at opnå) en lønsom aktivitet i en stat, hvor han eller hun ikke er statsborger. En flygtning er en helt anden slags person. En flygtning er uden for hjemlandet fordi personen er forfulgt, eller frygter at blive det, på grund af race, religion, nationalitet eller politisk mening; eller fordi han eller hun er medlem af en forfulgt social gruppe, eller fordi de flygter fra en krig.
Og en flygtning har ret til at søge asyl og straffes ikke for hans eller hendes ulovlige indrejse eller ophold. Mere om flygtningekonventionerne her [1].
Hertil kommer den ofte gentagne, men fuldstændig vildledende formulering om, at disse flygtninge kommer „for at søge et bedre liv“ i Europa – i stedet for det liv de havde, der hvor de kom fra. – Det er det rene nonsens!
Spørgsmålet er ikke, hvad de flygter til, men hvad de flygter fra. Flygtninge er på flugt fra en eller anden udgave af et helvede. Disse, ofte bådflygtninge, flygter til et andet kontinent, uden sko, penge eller ejendele, fordi deres liv er uudholdelige, og de havde absolut intet håb, der hvor de kom fra. Flygtninge er ikke folk, der søger lykken. Brugen af betegnelsen „migranter“ i stedet for „flygtninge“ fjerner vores opmærksomhed fra den reelle årsag til at de flygter. Vi glemmer den vestlige verdens egen medvirken i alt dette, og det mindsker vores ansvarsfølelse i forhold til at beskytte flygtninge.
De fleste flygtninge kommer fra zoner, hvor vestlige militære indgreb og våbeneksport har slået katastrofalt fejl i forhold til deres officielle angivne formål, og disse militære indgreb har kun forårsaget flere problemer.
„Bag næsten enhver flygtning står en våbenhandler“. Jeg citerer her frit den svenske menneskerettighedsforkæmper og humanist, Dr. Peter Nobel, tidligere chef for det svenske Røde Kors, da han var formand for TFF‘s bestyrelse.
Det skal selvfølgelig ikke forstås bogstaveligt, – for folk flygter også fra naturkatastrofer og underudvikling. En anden grund er, at her er et klassisk tilfælde, hvor en ægte humanitær indgriben ville være hensigtsmæssig.
Siden den første „humanitære“ intervention i Jugoslavien er dette begreb imidlertid blevet misbrugt for at legitimere militære operationer. Og EU-ledere erkender, at de ikke kan klare bådflygtningsproblemet med F16 jagere.
Ligesom med så mange andre problemer i disse år er der en psyko-politisk benægtelse af, at den vestlig militarisme er den største årsag til de problemer, vi står overfor: Had og terror mod Vesten (f.eks. ISIS) er et problem, der hovedsageligt skyldes den amerikansk ledede invasion, besættelse og (mis-)administration af Irak. De Irak- og Iran-relaterede atomproblemer er først og fremmest forårsaget af, at der findes atomvåben, og at nogle få stater ønsker monopol på dem, mens de nægter andre det samme privilegium.
Den vigtigste og eneste årsag bag staters opløsning, f.eks. Libyen, er forsøget på at løse strukturelle, økonomiske og demokratiske problemer med militære midler. Endvidere er den langsomme, men sikre svækkelse af Vesten og især den relative nedgang i amerikansk økonomi i høj grad forårsaget af omkostningerne ved (mislykkede) krige, de udenlandske baser og den vedblivende mangel på legitimitet, som flere millioner mennesker over hele verden har fået øjnene op for.
Vi har stadigvæk ikke – i nogen mainstream medier – en anstændig offentlig debat om de negative virkninger af stort set alle krige. Se f.eks. på hvad EU rent faktisk gør: De holder møder på politisk højt niveau, men intellektuelt og etisk på et lavt niveau.
EU’s ledere hævder, at de er hurtige til både at handle og tage ansvar. I virkeligheden viser de en typisk vestlig programmatisk funktionsfejl: For at løse et problem afsætter de flere penge, men diskuterer ikke de bagvedliggende årsager til problemet. De ændrer heller ikke på deres holdninger og etik. De udviser ingen selvkritik, statsmandskunst eller moralsk ledelse. Det er symptombehandling uden læring eller tiltag i retning af at forhindre den næste katastrofe forårsaget af de selvsamme grunde.
Forestil dig, at EU-ledere i stedet havde sagt noget i retning af dette: „Vi har fundet ud af, at flygtningeantallet stiger, primært som følge af våbenhandel og krige, og derfor vil vi investere i tidlig konfliktvarsling og voldsforebyggelse, og ved at uddanne eksperter på disse områder i brugen af intelligente civile metoder, herunder dialog, mægling og forhandlinger.
Derudover vil vi i stigende omfang iværksætte våbenembargoer i stedet for at intensivere våbenleverancer til disse og fremtidige konfliktområder.”
De internationale „samfundsledere“, har forholdt sig helt tavse i forhold til f.eks. den Saudi-Arabisk-ledede aggression mod Yemen. De har aldrig formuleret nogen selvkritik omkring de fredsskabende katastrofer i lande som Irak, Libyen og Syrien. De har heller aldrig samlet brikkerne til det ellers klare billede, nemlig at: „Vores egne krige og våbenprofit er en væsentlig årsag til disse problemer, der kommer tilbage til os som en boomerang i form af flygtninge, terrorisme og økonomisk krise“.
Menneskeheden har (i hvert fald officielt!) afskaffet slaveri, absolut monarki, kannibalisme og – i princippet – børnearbejde. Så det burde være en overkommelig opgave at løse, eller i det mindste reducere, flygtningeproblemet. Vi bør i det mindste begynde at diskutere, hvordan man kan højne den menneskelige civilisation ved at kriminalisere våbenhandel og ved at afskaffe krig – som det fremgår af indledningen til FN-pagten.
Men der er tabuer om sådanne indlysende fornuftige ideer i alle de lande, der anser sig for at være civiliserede, sammenlignet med de moralsk svage og uciviliserede lande, de ødelægger ét efter ét.
Denne tekst blev første gang offentliggjort på http://blog.transnational.org den 27.04.2015 under følgende URL: <http://blog.transnational.org/2015/04/tff-pressinfo-318-behind-every-refugee-stands-an-arms-trader/>
Mange tak til Troels Lyndelse for oversættelse – Orla Jensen for korrektur – Lya Fureby for research – Team Free21 DE for layout.
Kilder:[1] UN Refugee Agency: The 1951 Refugee Convention, <https://www.unhcr.org/pages/49da0e466.html>
Kilder:
Bag enhver flygtning står en våbenhandler
Foruden manglen på ægte humanisme og medfølelse og den kyniske hensigt det er at opretholde en „afskrækkende“ faktor – er der andre træk, der kendetegner disse tragiske hændelser.
Flygtninge og indvandrere
I forskellige medierapporter og politiske udsagn bliver ordet „flygtning“ i stigende grad erstattet af ordet „migrant“. – Det er nok ikke tilfældigt, idet antallet af flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere har passeret 50 millioner medmennesker på verdensplan.
En indvandrer er ifølge FN en person, der er engageret i (eller søger at opnå) en lønsom aktivitet i en stat, hvor han eller hun ikke er statsborger. En flygtning er en helt anden slags person. En flygtning er uden for hjemlandet fordi personen er forfulgt, eller frygter at blive det, på grund af race, religion, nationalitet eller politisk mening; eller fordi han eller hun er medlem af en forfulgt social gruppe, eller fordi de flygter fra en krig.
Og en flygtning har ret til at søge asyl og straffes ikke for hans eller hendes ulovlige indrejse eller ophold. Mere om flygtningekonventionerne her [1].
Hertil kommer den ofte gentagne, men fuldstændig vildledende formulering om, at disse flygtninge kommer „for at søge et bedre liv“ i Europa – i stedet for det liv de havde, der hvor de kom fra. – Det er det rene nonsens!
Spørgsmålet er ikke, hvad de flygter til, men hvad de flygter fra. Flygtninge er på flugt fra en eller anden udgave af et helvede. Disse, ofte bådflygtninge, flygter til et andet kontinent, uden sko, penge eller ejendele, fordi deres liv er uudholdelige, og de havde absolut intet håb, der hvor de kom fra. Flygtninge er ikke folk, der søger lykken. Brugen af betegnelsen „migranter“ i stedet for „flygtninge“ fjerner vores opmærksomhed fra den reelle årsag til at de flygter. Vi glemmer den vestlige verdens egen medvirken i alt dette, og det mindsker vores ansvarsfølelse i forhold til at beskytte flygtninge.
De fleste flygtninge kommer fra zoner, hvor vestlige militære indgreb og våbeneksport har slået katastrofalt fejl i forhold til deres officielle angivne formål, og disse militære indgreb har kun forårsaget flere problemer.
„Bag næsten enhver flygtning står en våbenhandler“. Jeg citerer her frit den svenske menneskerettighedsforkæmper og humanist, Dr. Peter Nobel, tidligere chef for det svenske Røde Kors, da han var formand for TFF‘s bestyrelse.
Det skal selvfølgelig ikke forstås bogstaveligt, – for folk flygter også fra naturkatastrofer og underudvikling. En anden grund er, at her er et klassisk tilfælde, hvor en ægte humanitær indgriben ville være hensigtsmæssig.
Siden den første „humanitære“ intervention i Jugoslavien er dette begreb imidlertid blevet misbrugt for at legitimere militære operationer. Og EU-ledere erkender, at de ikke kan klare bådflygtningsproblemet med F16 jagere.
Ligesom med så mange andre problemer i disse år er der en psyko-politisk benægtelse af, at den vestlig militarisme er den største årsag til de problemer, vi står overfor: Had og terror mod Vesten (f.eks. ISIS) er et problem, der hovedsageligt skyldes den amerikansk ledede invasion, besættelse og (mis-)administration af Irak. De Irak- og Iran-relaterede atomproblemer er først og fremmest forårsaget af, at der findes atomvåben, og at nogle få stater ønsker monopol på dem, mens de nægter andre det samme privilegium.
Den vigtigste og eneste årsag bag staters opløsning, f.eks. Libyen, er forsøget på at løse strukturelle, økonomiske og demokratiske problemer med militære midler. Endvidere er den langsomme, men sikre svækkelse af Vesten og især den relative nedgang i amerikansk økonomi i høj grad forårsaget af omkostningerne ved (mislykkede) krige, de udenlandske baser og den vedblivende mangel på legitimitet, som flere millioner mennesker over hele verden har fået øjnene op for.
Vi har stadigvæk ikke – i nogen mainstream medier – en anstændig offentlig debat om de negative virkninger af stort set alle krige. Se f.eks. på hvad EU rent faktisk gør: De holder møder på politisk højt niveau, men intellektuelt og etisk på et lavt niveau.
EU’s ledere hævder, at de er hurtige til både at handle og tage ansvar. I virkeligheden viser de en typisk vestlig programmatisk funktionsfejl: For at løse et problem afsætter de flere penge, men diskuterer ikke de bagvedliggende årsager til problemet. De ændrer heller ikke på deres holdninger og etik. De udviser ingen selvkritik, statsmandskunst eller moralsk ledelse. Det er symptombehandling uden læring eller tiltag i retning af at forhindre den næste katastrofe forårsaget af de selvsamme grunde.
Forestil dig, at EU-ledere i stedet havde sagt noget i retning af dette: „Vi har fundet ud af, at flygtningeantallet stiger, primært som følge af våbenhandel og krige, og derfor vil vi investere i tidlig konfliktvarsling og voldsforebyggelse, og ved at uddanne eksperter på disse områder i brugen af intelligente civile metoder, herunder dialog, mægling og forhandlinger.
Derudover vil vi i stigende omfang iværksætte våbenembargoer i stedet for at intensivere våbenleverancer til disse og fremtidige konfliktområder.”
De internationale „samfundsledere“, har forholdt sig helt tavse i forhold til f.eks. den Saudi-Arabisk-ledede aggression mod Yemen. De har aldrig formuleret nogen selvkritik omkring de fredsskabende katastrofer i lande som Irak, Libyen og Syrien. De har heller aldrig samlet brikkerne til det ellers klare billede, nemlig at: „Vores egne krige og våbenprofit er en væsentlig årsag til disse problemer, der kommer tilbage til os som en boomerang i form af flygtninge, terrorisme og økonomisk krise“.
Menneskeheden har (i hvert fald officielt!) afskaffet slaveri, absolut monarki, kannibalisme og – i princippet – børnearbejde. Så det burde være en overkommelig opgave at løse, eller i det mindste reducere, flygtningeproblemet. Vi bør i det mindste begynde at diskutere, hvordan man kan højne den menneskelige civilisation ved at kriminalisere våbenhandel og ved at afskaffe krig – som det fremgår af indledningen til FN-pagten.
Men der er tabuer om sådanne indlysende fornuftige ideer i alle de lande, der anser sig for at være civiliserede, sammenlignet med de moralsk svage og uciviliserede lande, de ødelægger ét efter ét.
Denne tekst blev første gang offentliggjort på http://blog.transnational.org den 27.04.2015 under følgende URL: <http://blog.transnational.org/2015/04/tff-pressinfo-318-behind-every-refugee-stands-an-arms-trader/>
Mange tak til Troels Lyndelse for oversættelse – Orla Jensen for korrektur – Lya Fureby for research – Team Free21 DE for layout.
Kilder:[1] UN Refugee Agency: The 1951 Refugee Convention, <https://www.unhcr.org/pages/49da0e466.html>