Hvad er Agenda 21? På FN’s hjemmeside står der: ”Agenda 21 er en omfattende handlingsplan, der skal iværksættes globalt, nationalt og lokalt af organisationer i FN-systemet, regeringer og de såkaldte ”Major Groups” på alle områder, hvor mennesket påvirker miljøet.”[1]

Mange tror, at Agenda 21 nu er en forældet, forsømt politik. Det er langt fra sandt. For eksempel understøttes Agenda 21 af det gradvise, globale økonomiske kollaps, og FN-konferencen om ”Post- 2015 Sustainability Agenda“[2] (Post-2015 agenda om bæredygtighed, red) var en tydelig gentagelse. Fortalere siger, at Agenda 21 bare er ”blød lovgivning” uden bid. Men de lyver. I løbet af 20 år er planen i smug blevet integreret i lokalpolitik overalt i USA. Det kaldes ”bæredygtig udvikling”. Hvor end det ses, finder man de tre ord: Økologi, økonomi og egenkapital. På den næste FN‘-konference, hvor pave Frans, medlem af jesuiter-ordenen, vil promovere sin seneste encyklika, hedder det ”folk, planet og velstand”[3].

Agenda 21 sås første gang fuldt udviklet på FN’s ”Miljø- og Udviklingskonference” (UNCED), også kaldet Rio-konferencen i 1992[4]. 16.000-17.000 „delegerede“, der på en eller anden måde fik officiel status som FN-tjenestemænd, kom rejsende fra hele verden for at deltage i en 11-dages fest i Rio De Janeiro. Her blev de præsenteret for Agenda 21, FN’s handlingsplan fra Rio: Et dokument på over 300 sider[5], som de blev bedt om at godkende, selv om det forekommer usandsynligt, at mange havde haft tid til selv at læse det. Ikke overraskende var det, at de stemte for planen, og pludselig var det FN‘s officielle verdenspolitik.

Jeg talte for nylig med en Rio-delegat fra Santa Cruz, som er uenig i den måde, hvorpå jeg har beskrevet Rio-topmødet ovenover. Mere end 20 år er gået, og hun tror fuldt ud, at dokumentet blev oprettet efter aftale i Rio, at dets ideer og principper ikke kan betvivles, og at det kun er blevet forbedret sidenhen. Det er det geniale ved måden, hvorpå dette verdensomspændende og samfundsmanipulerende program er blevet udbredt, da velmenende mennesker bliver tilhængere på grund af poetisk lydende, men uklare begreber, og løftet om omsorg for menneskeheden, samt kløgtig vildledning.

Faktisk var Agenda 21-dokumentet i vid udstrækning et værk af Maurice Strong, en mystisk mand med en dobbeltsporet karriere som både højtstående embedsmand i FN, milliardær og økonomisk insider, der udvandt Jordens ressourcer i olie- og mineindustrien. Strong indtog først verdensscenen som fremtrædende generalsekretær, en titel, som FN af uransagelige årsager har taget direkte fra kommunist- og socialist-organisationer, ved FN-konferencen om „Mennesker og Miljø“ i Stokholm i 1972[6].

 I Strongs meget beskedne biografi på Wikipedia[7] (opdateret siden artiklen udkom, red) står der, at han mødte en ledende FN-tjenestemand i 1947, da Strong var blot 18 år, som arrangerede, at han skulle tjene som junior-sikkerhedstjenestemand ved FN‘s hovedkvarter i Lake Success, New York. Det var, før den nye FN-bygning blev bygget på en Manhattan-ejendom, der var doneret af Rockefeller-familien[8]. Blot ét år senere blev Strong praktikant i en magtfuld mæglervirksomhed i Canada, hvor ”han fik interesse for oliebranchen” og blev overflyttet til et kontor i ”Albertas oliedistrikt”. Der fik han hurtigt job som assistent for en af oliebranchens førende mænd, Jack Gallaher, mens han opretholdt sine forbindelser til FN.

„Faktisk var Agenda 21-dokumentet i vid udstrækning et værk af Maurice Strong, en mystisk mand med en dobbeltsporet karriere som både højtstående embedsmand i FN, milliardær og økonomisk insider, der udvandt Jordens ressourcer i olie- og mineindustrien”.

 

Maurice Strong, 2015, canadisk forretningsmand i olie- og mineralindustrien. (Foto: Lymantria, CC BY-SA 3.0)

 

I 1971, før FN-konventionen i Stockholm, bestilte Strong en rapport om planetens tilstand med titlen „Only One Earth: Care and Maintenance of a Small Planet“[9]. Rapporten opsummerede resultaterne fra 152 førende eksperter fra 58 lande som forberedelse til det første FN-møde angående miljøet. Dette var verdens første miljøtilstandsrapport. Efter konferencen blev Strong formand for det nye FN-miljøprogram (UNEP), og det var han indtil 1975. Han var også medlem af Brundtland-Kommissionen.

Konferencen i 1972 blev fulgt op af adskillige andre store konferencer og flere møder over hele verden, hvor den spirende globalisme-dagsorden blev fremlagt. På trods af denne lange proces‘ udspekulerede metode og de måder, den undgik almindelige mediers søgelys på, har Agenda 21 på en eller anden måde holdt kursen ved konstante gentagelser. I 1976 blev der afholdt en FN-konference om bebyggelse, der afstedkom en erklæring med 26 principper vedrørende miljø og udvikling: En handlingsplan, der indeholdt 109 anbefalinger og en løsning[10].

Her er et uddrag fra konferencens præambel:

„Jord kan ikke behandles som et almindeligt aktiv kontrolleret af enkeltpersoner og underlagt markedets pres og ineffektivitet. Privat ejendomsret er også det primære instrument for akkumulering og koncentration af rigdom og bidrager derfor til social uretfærdighed: Hvis det ikke kontrolleres, kan det blive en stor hindring i planlægningen og gennemførelsen af udviklingsordninger…”

Denne indledning efterfølges af 65 sider med meget specifikke landbrugsrekommandationer. Blandt de mange rekommandationer er: A-1) Omfordel befolkning i overensstemmelse med ressourcer, D-1) Regeringen skal kontrollere jordbrug for at opnå en retfærdig fordeling af ressourcer, D-2) Kontrol af arealanvendelse gennem zoneinddeling og planlægning af jordbrug, D-3) Overskydende profit fra jordbrug skal genindvindes af regeringen, D-4) Offentligt ejerskab af jord skal bruges til at reformere by- og landdistrikter, og D-5) Ejendomsret skal adskilles fra byggestilladelser, som det offentlige skal varetage.

Dernæst i efteråret 1983 blev det på FN‘s 38. generalforsamling vedtaget at oprette en kommission, der havde til formål „at foreslå langsigtede miljøstrategier for opnåelse af bæredygtig udvikling i år 2000 og fremover[11].

Gro Harlem Brundtland, tidligere (og senere) statsminister af Norge og vicepræsident for Socialistisk Internationale (SI), som undertiden kaldes for „globalismens vugge“, blev udpeget som formand for kommissionen. I hendes forord til ”Vores Fælles Fremtid”, også kaldet ”Brundtland-rapporten”[12], en 400-siders rapport fra, hvad der ville blive kendt som Brundtlandkommissionen, skrev hun: „En global dagsorden for forandring“. Det var det, som Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling blev bedt om at formulere. Det var et presserende opråb fra FN-forsamlingen…“ På denne konference dukkede udtrykket „bæredygtig udvikling“ først op.

 

Præsident George H. W. Bush før en fælles session af kongressen (11. september 1991), hvor han gav sin berømte „New World Order Speech“. (Foto: Screenshot på Youtube [28]).

 

Det er fra denne langsigtede plan, der opstod 20 år før Rio-topmødet i 1992, at de mange tilsyneladende venlige termer stammer: Bæredygtighed, smartvækst, robuste og gangvenlige byer, og tætbefolket, blandet bebyggelse. For 10 år siden havde ingen tilsyneladende hørt om disse begreber, men nu er de overalt. Her er nogle af nøgleordene: Egenkapital, prisvenlige boliger, konsensus, social retfærdighed, bebyggelse, afvandingsområder, facilitator, vandforureningskontrol (BMP), målbaseret uddannelse (OBE), miljøgenopretning, livskvalitet, til gavn for alle, offentlige/private partnerskaber, fælles bedste, samarbejde, tværfaglig, parthaver, fra skole til arbejde, visioner, og det meget vigtige ord: Lokal. Hvis du ser disse ord, især sammen, kan du være sikker på, at det er sprog, der har til hensigt at implementere denne dagsorden.

I 1992 deltog 172 regeringer i Rio-topmødet, og 116 lande havde sendt deres statsoverhoveder. Der var også 2.400 mennesker fra FN-tilknyttede NGO‘er. Ligeledes var præsident George H. W. Bush der på Prins Charles‘ yacht, hvor han underskrev Agenda 21-dokumentet uden at have juridisk hjemmel til at kunne gøre det.

I 1993, kort efter at Bill Clinton tiltrådte, hjalp Nancy Pelosi[13] og 33 oprindelige medsponsorer til med at indføre lovgivning, der skulle implementere Agenda 21. Lovforslaget blev vedtaget i Repræsentanternes Hus, men blev blokeret i Senatet. Men med klart internationalt pres for at fremme programmet skabte den demokratiske præsident, Bill Clinton, i juni 1993 The President‘s Counsil on Sustainable Development[14], som siden har placeret repræsentanter for bæredygtighed i alle føderale afdelinger og agenturer. Det har resulteret i administrative regulativer, der håndhæver Agenda 21-politikker som reel lovgivning, muligvis uberettiget, og i store ændringer i føderal finansiering, der tvinger delstaterne til at rette sig efter føderale anvisninger.

En international traktat, ”Konventionen om Biologisk Diversitet” (CBD)[15], blev også præsenteret på Rio-topmødet for at blive underskrevet, og den blev til også bragt frem i det amerikanske senat til ratificering i 1994. Det så i første omgang ud, som om den ville blive vedtaget, men lige før det skete, blev tekster fra bogen, ”Global Biodiversity Assessment” (GBA)[16], som ikke blev offentliggjort før halvandet år senere, lækket til senatorernes personale. Det nu kendte ”Biodiversity Wildlands Map”[17] blev også lækket.

Kortet viste planen om at flytte amerikanere væk fra landet og ind i tætte bosættelseszoner. Traktaten blev ikke ratificeret, og mainstream-medierne rapporterede, at GBA-bogen ikke fandtes. Kongressen har indtil videre nægtet at implementere Agenda 21 som officiel amerikansk lovgivning. Men den er blevet fremdrevet af præsidentielle påbud.

„The End of Natural Property Rights”, FN‘s politik vedrørende jord, har været tydelig siden 1976-konferencen om bebyggelse. Dens indledning om jord citeret ovenfor fortsætter:

„Social retfærdighed, byfornyelse og udvikling, tilvejebringelse af ordentlige boliger og sunde forhold for befolkningen kan kun opnås, hvis jorden anvendes i samfundets helheds interesse. Offentlig kontrol af arealanvendelse er derfor nødvendig for dets beskyttelse som et aktiv og for opfyldelsen af de langsigtede målsætninger for politikker og strategier for bebyggelse. Dette viser tydeligt, at FN-beslutningstagernes holdning er, at privat ejendom nu skal betragtes som et socialt aktiv, der skal kontrolleres af det offentlige. Præcis hvad, denne offentlige karakter er, er dog uklart. I den femte tilføjelse til USA‘s forfatning står der: „Ingen person skal … fratages … ejendom uden retfærdig rettergang; ej heller må privat ejendom fratages til offentligt brug uden rimelig kompensation“.[23]

 

Men i FN‘s ”Verdenserklæring om Menneskerettighederne” artikel 17, stk. 2, står der: ”Ejendom må ikke fratages vilkårligt”[18]. Det gør en stor forskel. Det offentlige må gerne fratage ens ejendom, så længe det ikke gøres vilkårligt.

Det lader til, at Santa Cruz County er blevet udvalgt til at være et af de første steder, hvor Agenda 21 implementeres. To år før Agenda 21 blev fremlagt i 1992, vedtog borgerne i Santa Cruz County Foranstaltning C: ”Miljøets årti“, der indeholder mange af de vigtigste grundprincipper fra FN-planen. Loven er blevet bekræftet på ny hvert tiende år af et tilsynsråd, og der rapporteres regelmæssigt om den i afdelingen for byplanlægning[19].

Tilsynsrådet fulgte også Agenda 21 i 1993-94, da de officielt godkendte processen beskrevet i ”Det Bæredygtige Santa Cruz: Lokal Agenda 21”. Det er en 100-siders vejledning til byplanlægning, der blev udarbejdet af Action-Santa Cruz County og Santa Cruz Chapter of the United Nations Association. I Agenda 21 opfordres der direkte til denne type dokument. I kapitel 28: „Lokale myndighedsinitiativer“ er det første mål beskrevet: „(a) I 1996 skal de fleste lokale myndigheder i alle lande have gennemført en høringsproces med deres befolkninger og opnået enighed om „en lokal Agenda 2I“ for samfundet…” Direktivet var selvfølgelig ukendt for de fleste i USA.

I vores samfund er direkte inddragelse af folks ejendom indtil videre uacceptabelt for de fleste mennesker. Hvad man i stedet for har gjort, særligt i Santa Cruz, er at bruge tilladelsesprocesser, zoneinddeling og beskatning[20], herunder de berygtede „red tags“, så man gradvist fjerner den produktive brug af jord fra ejendomsejere uden at kompensere dem.

Selv om Santa Cruz er et forholdsvist lille county, har det den næststørste byplanlægningsafdeling i staten efter L.A. County. Der er for tiden registreret tusindvis af red tags her, og ifølge nogle beretninger er hundreder af husejere blevet tvunget til at forlade deres ejendomme, der i mange tilfælde er blevet overført til insidere og private partnere gennem metoder, som, mange mener, er korrupte. Ofte, efter den nye ejer er kommet til, ændres zoneinddelingen, eller tilladelsen udstedes til nye anvendelser.

Det bliver stadig vanskeligere at få tilladelser til enkeltfamiliehuse, samtidig med at det er lettere at få tilladelse til tætbefolket, blandet bebyggelse, der typisk er etager med små lejligheder over butikslokaler af tvivlsom nytteværdi, også kaldet „Stack n ‚Pack“-boliger[21]. Santa Cruz‘ tilsynsråd er i færd med at indføre en ny skat, der skal finansiere disse tætbefolkede boliger til folk med lav indkomst gennem en vurdering af prisvenlige boliger af alle nye byggerier, også tilbygninger. Dette vil få prisen på husbyggerier til at stige med muligvis tusindvis af dollars.

 

International Council for Local Environmental Initiatives[22], eller ICLEI, er en FN-NGO, der blev grundlagt i 1990 i Generalforsamlingskammeret i FN-bygningen på Manhattan. ICLEI-personale skrev et af kapitlerne i Agenda 21-dokumentet under ledelse af Maurice Strong. Santa Cruz City og County har begge været medlemmer af ICLEI siden dets grundlæggelse, selv om lokalt ansatte embedsmænd i tidens løb har forsøgt at hemmeligholde det. ICLEI arbejder på at implementere politikker helt fra FN‘s globalisme-topniveau ned til lokale samfund under dække af at blive vejledt af dets medlemskab.

ICLEI var direkte involveret i skabelsen af de californiske paragraffer, AB 32 og SB 375, hvor vores drivhusgasemissioner blev pålagt voldsomme begrænsninger på grund af den stærkt promoverede og alligevel meget tvivlsomme teori om, at global opvarmning er forårsaget af CO2. ICLEI blev derefter hyret af hundredvis af byer og amter i Californien for at hjælpe dem med at udarbejde klimahandlingsplaner, der skulle hjælpe med til at nå de drivhusgasreduceringsmål, der fremgår af AB 32. Dette er en alvorlig interessekonflikt fra denne formelle gren af FN.

Regionalisme: Regional forvaltning er et koncept, der er vokset i USA siden anden verdenskrig. Regionalisme er blevet udbredt i USA primært gennem præsidenters udøvende myndighed, herunder Nixons oprettelse af føderale regioner, der strækker sig over flere stater, og gennem forvirrende bestemmelser i kongressens love, hvor regionale byplanlægningsorganer eller regeringsråds (COG‘s) handling kræves, så de mere og mere essentielle føderale midler, der kræves til større offentligt arbejde, sikres. Regionale agenturer er sammensat af udnævnte embedsmænd fra alle niveauer af lokalforvaltning, og vælgere kan ikke influere dem. Vores lokale COG er sammenslutningen af Monterey Bay Area Governments (AMBAG), der blev grundlagt i 1968, to år efter US Model Cities Act skabte rammerne for AMBAG som et finansieringsmedie.

COG for de ni amter i San Francisco Bay Area er ABAG, Association of Bay Area Governments. ABAG samarbejder med ICLEI for at skabe programmet, „One Bay Area“[23]. „One Bay Area“ er et vigtigt initiativ til at fremme gennemførelsen af Agenda 21 omkring San Francisco Bay Area. Denne plan for en region med 7,5 millioner mennesker er lavet til at genskabe regionen som et smartvækst-område med befolkningstætte boliger og offentlig transportplanlægning.

I løbet af de næste 20 år forventer ABAG 630.000 nye boliger. ALLE boligbyggerier nævnt i planen er multi-familieboliger. 80% af disse boliger skal ligge inden for en radius af 0,8 km af planens „transitkorridorer“, og tilladelser gives ikke uden for disse zoner. Én korridor, El Camino Real, der løber fra San Jose til San Francisco, vil blive omdannet til en række regeringskontrollerede ”Stack ‚n Pack”-smartvækst-byggerier. Planen er, at alle private køretøjer skal forbydes på det, der vil blive kaldt ”The Grand Boulevard”[24]. Gennem ABAG-COG‘en har den føderale regering tilsidesat over 300 milliarder dollars til denne ”Bay Area-plan”, hovedsageligt fra landevejsafgifter.

Lokalt er der foreslået noget lignende, men mere beskedent under den nydøbte „Sustainable Santa Cruz County“-lokaltransportplan, hvor det centrale element i sidste ende vil blive en udvidet „Soquel Drive Corridor“ fra Dominican Hospital til Aptos, hvor hundredvis af enheder af „Stack n ’Pack“-boliger vil blive bygget i nærheden af planlagt offentlig transport, der vil omfatte den højt roste „Rail Trail“ og muligvis også togtransport. Som et led i at få os til at deltage i den planlagte bæredygtige udvikling er offentlige konsensus-møder regelmæssigt blevet afholdt de seneste par år af byplanlægningsafdelingen og Sustainable Santa Cruz County.

Nylige fremskridt i globalismeprogrammer for bæredygtig udvikling: I 2015 oplevede vi to vigtige begivenheder, der skulle fremme og puste nyt liv i global befolkningskontrol og en meget mærkværdig sammenfald mellem social manipulation og pavedømmet. Fra den 25.-27. september afholdt FN konferencen om bæredygtighed post 2015 i FN‘s hovedkvarter i New York, og her fremførte pave Frans en formel præsentation af sin store miljøforkæmper-encyklika: „Laudato Si“[25]. Konferencen er en tydelig forlængelse af Millennium-topmødet i år 2000. I stedet for de otte 2015-mål, „Millennium Development Goals“, der skulle gennemføres inden 2015 (ingen er gennemført), får vi denne gang 17, der skal indføres inden år 2030. Jeg vil blot dele mål 17: „Styrke implementeringsmetoder og puste nyt liv i det globale partnerskab for bæredygtig udvikling“[26]. Man kan roligt sige, at dagsordenen for det 21. århundrede går fremad.

Og så fra den 30. november til den 11. december i Paris, Frankrig, er COP21 slået op som „FN‘s klimakonference“. Faktisk står COP for ”Conference of the Parties of the Kyoto Accords”, så det er interessant at se arrangementet indordnet i FN. Selv om IPCC-rapporten fra 2014 i afsnittet om sand klimavidenskab indrømmede, at der ikke har været nogen signifikant opvarmning af planeten i de seneste 15 år eller deromkring[27], på trods af de desperate opråb om den kommende katastrofe, der står beskrevet i rapportens „resumé for beslutningstagere“, bliver vi nu uophørligt lobbyet om „klimaforandring“ af de store virksomhedsejede mainstream-medier (og NPR) som forberedelse til et rigidt „kulstofbekæmpelsesregime“, som de håber at skabe på konferencen.

Jeg vil kort berøre den tilsyneladende synkronisering af pavens encyklika og den enorme indsats verden over for at fremme FN‘s dagsorden. Selv om man nemt kan se, hvorfor mange finder nogle af de idéer, der er udtrykt i dagsordenen bevægende, ja, måske endda poetiske, virker de på mig ret diffuse og forvirrende. Derudover er pavens fokus på at fremprovokere et behov for en hurtig reaktion på en påstået „klimakrise“ og på problemer, der i skræmmende grad ligner dem, der driver FN‘s bæredygtige udvikling, ret påfaldende. Nogle i „klimavirkelighedsmiljøet“ er glade for, at pavens budskabs åndelige kraft kan skubbe deres ønske om en seriøs løsning på kulstofs-”forurening” helt til tops. I så fald har det været meget belejligt.

Kilder:

[1] „Agenda 21 UNCED, 1992“ 3 -14 June 1992, Rio de Janeiro, Brazil. <https://sustainabledevelopment.un.org/outcomedocuments/agenda21>
[2] „United Nations Sustainable Development Summit 2015“. 25 – 27 September, 2015, New York. <https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/summit>
[3] www.urbansdg.org. Pope Francis: „Sustainable Cities: Empowering People, Enabling Prosperity and Protecting the Planet“. <http://urbansdg.org/sustainable-%20cities-symposium/>
[4] „United Nations Conference on Environment and Development (UNCED), Earth Summit“. 3 – 14 June 1992, Rio de Janeiro, Brazil. <https://sustainabledevelopment.un.org/milestones/unced>
[5]  „United Nations Conference on Environment & Development“ 3 – 14 June 1992, Rio de Janerio, Brazil. <https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/Agenda21.pdf>
[6] „United Nations Conference on the Human Environment (Stockholm Conference)“ 5 – 16 june, 1972, Stockholm, Sweden <https://sustainabledevelopment.un.org/milestones/humanenvironment>
[7] Wikipedia: Maurice Strong, <https://en.wikipedia.org/wiki/Maurice_Strong>
[8] Wikipedia: FN’s hovedkvarter. <https://da.wikipedia.org/wiki/FN%27s_hovedkvarter>
[9] Barbara Ward and René J. Dubos. Joint author; United Nations Conference on the Human Environment: „Only one earth : the care and maintenance of a small planet“ 1972, Stockholm, Sweden. <https://archive.org/details/onlyoneearthcare00ward>
[10] „The Vancouver Declaration on Human Settlements“, 31 May – 11 June, 1976. <http://www.un-documents.net/van-dec.htm>
[11] „Sustainability (World Commission on Environment and Development Definition)“ <https://link.springer.com/referenceworkentry/10.1007%2F978-3-642-28036-8_531>
[12] Gro Harlem Brundtland: „Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future“. 20 March, 1987. <http://www.un-documents.net/wced-ocf.htm>
[13] Camp Constitution: „Nancy Pelosi promoting Agenda 21: No Conspiracy Theory but a Fact“. 19.10.2018. <https://www.youtube.com/watch?v=DhK8YG8jw78>
[14] „The President‘s Council on Sustainable Development (PCSD), Overview (historical material) <https://clintonwhitehouse2.archives.gov/PCSD/Overview/index.html>
[15] Lyle Glowka, Françoise Burhenne-Guilmin and Hugh Synge in collaboration with Jeffrey A. McNeely and Lothar Gündling: „A Guide to the Convention on Biological Diversity“ Copyright: (1994) International Union for Conservation of Nature and Natural Resources. <https://portals.iucn.org/library/sites/library/files/documents/EPLP-no.030.pdf>
[16] UNITED NATIONS 1992: „CONVENTION ON BIOLOGICAL DIVERSITY“.  <https://www.cbd.int/doc/legal/cbd-en.pdf>
[17] JMM: „UNITED NATIONS AND THE WILDLANDS PROJECT“ 08.06.2017. <https://jmm.nu/united-nations-wildlands-project/>
[18] United Nations: „Universal Declaration of Human Rights“. Article 17 (2) „No one shall be arbitrarily deprived of his property“. <https://www.un.org/en/universal-declaration-human-rights/>
[19] „Santa Cruz County: Local Agenda 2l“. Septmeber, 1997. <https://www.freedomadvocates.org/wp-content/uploads/2014/08/EXHIBIT-B_Santa-Cruz-County-Local-Agenda-21-Action-Plan.pdf>
[20] „Zoning and Development Code“, 2015. <https://www.santacruzcountyaz.gov/DocumentCenter/View/5116/Zoning-and-Development-Code-2015?bidId=>
[21] YouTube, grindall61: „THE MOST SHOCKING EXAMPLE OF AN AGENDA 21 STACK AND PACK I‘VE SEEN. LESS THAN 30 FEET FROM HOMES“. 01.08.2018. <https://www.youtube.com/watch?v=IS06YqojsYU>
[22] „ICLEI“ <https://iclei.org/>
[23] „Plan Bay Area“ <https://www.planbayarea.org/>
[24] „Grand Boulevard Initiative“ <https://grandboulevard.net/>
[25] „ENCYCLICAL LETTER LAUDATO SI’ OF THE HOLY FATHER FRANCIS ON CARE FOR OUR COMMON HOME“ 24.05.2015. <http://w2.vatican.va/content/francesco/en/encyclicals/documents/papa-francesco_20150524_enciclica-laudato-si.html>
[26] United Nations: „Work of the Statistical Commission pertaining to the 2030 Agenda for Sustainable Development“ 06.07.2017. <https://undocs.org/A/RES/71/313>
[27] „Climate Change 2014 Synthesis Report Summary for Policymakers“ <https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf>
[28] Præsident George H. W. Bush før en fælles session af kongressen (11. september 1991), public domain. Screenshot, den 8.03.2016 på Youtube: „US President George Bush Sr. Calls for a New World Order“ publiceret af xrayultra 2, den 8.08.2012 på <https://www.youtube.com/watch?v=7bnkvPBrRjc>

 

 

Denne tekst blev første gang offentliggjort på www.activistpost.com den 19.07.2015 under følgende URL: <http://www.activistpost.com/2015/07/un-agenda-21-still-advancing-worldwide.html>