Antallet af terrorbegivenheder de seneste år kan synes at vokse, og myndigheder overalt ruster sig til kampen mod terror med stadigt hyppigere øvelser. Øvelserne tilrettelægges så realistisk som muligt, ofte med deltagelse af ”crisis actors”, og scenarierne ligger meget tæt op af virkeligheden.

I fire tilfælde i nyere tid har myndighederne endda afholdt disse øvelser samtidigt med, at de ”rigtige” terrorbegivenheder skete: 11. september 2001 i New York, 7. juli 2005 i London, 22. juli 2011 på Utøya og endelig senest ved Boston-bombningen 15. april 2013.

Angrebet på Utøya
Terrorangrebet på Utøya skete i direkte forlængelse af en officiel terrorøvelse med stort set identisk indhold i forhold til den virkelighed, som udspillede sig. I fire dage forud og på den skæbnesvangre fredag trænede det norske terrorkorps i at håndtere ”et mobilt terrorangrep hvor en eller flere gjerningspersoner kun har som mål å skyte flest mulig mennesker og så skyte politiet når de kommer”. Øvelsen blev afsluttet kl. 15.00 og beredskabstropperne – herunder besætningen på politihelikopteren – sendt hjem på ferie. Klokken 15.26 sprang bomben i regeringskvartalet, og kl. 17.30 fik politiet meldinger om skyderi på Utøya. Normalt ville man kunne være ved Utøya otte minutter senere, men på grund af den netop afsluttede øvelse – hvor man havde trænet hurtig reaktion i den givne situation – kunne beredskabet først samles og være der kl. ca. 18.30.

Også militærets helikopter var forsinket. Da angrebet udspillede sig, stod politets egen helikopter på flyvepladsen ved Gardermoen og mandskabet var som nævnt sendt på ferie. Først kl. 16.50 anmodede politet i stedet mundtligt om assistance fra Rygge militære flystation. På grund af procedure måtte man afvente en skriftlig anmodning, den ankom kl. 18.21. Først kl. 19.30, da alt var overstået, var forsvarets helikopter i luften over Utøya. Politets egen ferieramte helikopter fra Gardamoen kom ikke i luften før kl. 21.08.

De norske myndigheder havde kendskab til Anders Bering Breivik og havde fulgt hans gøren og laden i månedsvis. FN, Interpol og over 70 medlemslanded i Verdens Tollorganisation deltog i operation ”Global Shield”, som fik sat spotlys på Breivik, allerede da han i december 2010 indkøbte aluminiumpulver og aluminiumnitrat hos en polsk forhandler. Toldmyndighederne blev betænkelige og varslede Politiets sikkerhedstjeneste i marts 2011. PST besluttede på det tidspunkt ikke at gøre mere ved sagen, af den årsag at Breivik ikke i forvejen var registreret som farlig eller mistænkelig. Ligeledes blev det norske Direktoratet for Samfunnssikkerhed og Beredskab alarmeret. Her sendte man beskeden videre til Justitsministeriet, som intet foretog sig.

Efter angrebet på Utøya konkluderede den norske såkaldte 22. juli kommision, at ”bombeangrebet mod regeringskvarteret i Oslo kunne være forhindret, hvis allerede vedtagne sikkerhedsforanstaltninger havde været iværksat på effektiv vis. Desuden havde det været muligt med en hurtigere politiaktion på Utøya, og gerningsmanden – Anders Behring Breivik – kunne have været anholdt tidligere, hedder det i rapporten.

Terrorbomberne i London
Direktøren for et af Englands største krisetræningsfirmaer, Visor Consultants, Peter Power, dukkede op på Radio 5 få timer efter terrorangrebet. Her er en direkte afskrift af, hvad han sagde:

”Klokken halv ti her i formiddag var vi rent faktisk i gang med at køre en øvelse for, sammen med et firma med mere end 1.000 ansatte i London, at simulere bombeangreb på præcis de undergrundsstationer, der blev ramt. Mine nakkehår har ikke lagt sig endnu”.

Han fortsætter interviewet (direkte transcript): ”we had a room full of crisis managers for the first time they’d met and so within five minutes we made a pretty rapid decision that this is the real one and so we went through the correct drills of activating crisis management procedures to jump from slow time to quick time thinking and so on.”

Altså: den øvelse, som var minutiøst tilrettelagt, udfoldede sig nu pludselig som virkelighed.

Udtalelserne har vakt stor debat på internettet, og Peter Powers har siden understreget, at der ikke er noget mistænkeligt i sammenfaldet mellem øvelser og virkelighed:

”Det er næppe overraskende, at vi valgte et plausibelt scenarie til vores øvelser, men timingen og selve manuskriptet til øvelsen var stadig lidt foruroligende”, skriver han i en officiel udtalelse, ligesom han på canadisk TV har kaldt sammentræffet for et ”uhyggeligt tilfælde”.

I 2008 er han fulgt op med yderligere kommentarer, for at afdæmpe de mange konspirationsteorier:

– Det er slet ikke så usædvanligt, at en øvelse bliver til virkelighed, siger han og forklarer sammenfaldet med, at både hans firma – og de virkelige terrorister – havde udvalgt bestemte undergrundsstationer ud fra bl.a. at der var mange jødiske interesser i netop dette område, blandt andet en større jødisk avis, forklarer han på firmaets hjemmeside.

Dette forklarer dog ikke, hvordan – ifølge CBS News, Associated Press og The Guardian – Scotland Yard kunne kontakte den israelske ambassade i London få minutter før de første bomber sprang og netop advare ambassaden mod et planlagt bombeattentat i det centrale London. Den israelske forsvarsminister Meir Dagan tog dog hurtigt afstand til disse beretninger og sagde officielt, at ambassaden aldrig var blevet advaret.

Tilsvarende var daværende premierminister Benjamin Netanyahu på besøg i London og var tilsvarende blevet advaret af sin ambassade om ikke at deltage i en planlagt konference  på Great Eastern Hotel, tæt ved den bomberamte  Liverpool subway station.

Allerede året før var der dog andre, der blev advaret. Ifølge Newsweek 17. november 2004, var meldingerne om et planlagt terrorangreb i London på det tidspunkt så alvorligt, at FBI-agenter stationeret på den amerikanske ambassade undlod at bruge de mest populære undergrundsstationer.

Boston-bomberne

Da Boston Marathon skulle afvikles den 15.4.2013, holdt myndighederne samtidig en storstilet terrorøvelse. Der var masser af militær, politi og specialstyrker, og løberne blev fra starten via højttalervogne fortalt, at de ikke skulle være bekymrede – det var blot en øvelse.

– Der var mennesker på tagene med kikkerter, politihunde der gik rundt med deres førere.

Politikommisær Ed Davis fra Boston Police sagde efter pågribelsen af de to angivne gerningsmænd til Fox News følgende:

”Jeg er overbevist om, at dem vi har fanget, var de to skuespillere … de to individer, som stod bag”.

The two actors, var ordene fra politikommisæren. Forvirringen kan skyldes, at det for myndighederne er helt normalt at anvende skuespillere som et led i diverse terror- og katastrofeøvelser. I USA findes flere firmaer, som har specialiseret sig i at levere disse ”crisis actors”, hvoraf nogle er krigsveteraner med f.eks. amputerede lemmer og derfor nemt kan sminkes til at agere skadet offer. Hyper-realistisk træning, kaldes det officielt.

I Boston var myndighederne i hvert fald på plads med hele apparatet, da terrorbegivenheden fandt sted. Inden for få minutter var byen erklæret i undtagelsestilstand, militæret patruljerede gaderne og gennemførte husundersøgelser uden dommerkendelse. Hundreder af mennesker blev beordret ud af deres huse og så sig omgivet af militære styrker.

Journalist og forfatter Jim Fetzer kalder Boston-begivenheden for den dummest opsatte Falsk Flag-operation i nyere tid og peger blandt andet på, at der øjensynligt ikke var mennesker til stede der, hvor bomben sprang. Fotos taget et sekund efter detonationen indikerer, at publikum til løbet var blevet delt af et 5-8 meter bredt bælte, hvor der ingen mennesker stod. Det var her, den første bombe sprang.

Senest er også den kendte radiovært Glenn Beck stået frem og har krævet at præsident Obama tager ansvaret for aktionen som en Falsk flag operation.

11. september 2001
USA’s luftforsvar var som bekendt optaget den 11. september 2001 med en storstilet øvelse over canadisk luftrum, hvor man bl.a. testede beredskabet ved kapringer af civile passagerfly. Hvad færre ved, er at CIA samme morgen, knapt 40 kilometer fra Pentagon, også testede beredskabet i tilfælde af, at et fly crashede ind i en bygning. Begge dele skete samme dag, og øvelserne var kun få minutter fra real-time.

I Canada foregik øvelsen “Global Guardian”, hvor man bl..a. testede beredskabet ved kapring af civile passagerfly, og i det nærmest militære CIA-anlæg i Washington, CIA Chantilly Virginia National Reconnaissance Office, var scenen sat til, at en LearJet med to piloter og fire passagerer skulle crashe ind i bygningen. Planlagt tidspunkt for dette øvelsesanslag var kl. 09:32, fem minutter før Pentagon blev ramt i virkeligheden.

NORAD havde denne dag og i flere dage forinden været travlt optaget med øvelsen “Vigilant Guardian”, en computersimuleret beredskabsøvelse ved kapring af civilt passagerfly. Man testede beredskabet i tilfælde af, at et kapret passagerfly skulle ramme ind i World Trade Center, i øvelsen planlagt til at skulle kapres omkring kl. 09:40. Alle sad derfor i kontrolrummet i EADS (Eastern Air Defence Center) på den tidligere Griffiss Air Force Base i New York og ventede på det første fingerede opkald med melding om en kapring. Opkaldet kom allerede kl. 08:38, da traffic controller Joseph Cooper fra FAA Boston Center indtelefonerede den kendte melding: “We have a hijacked aircraft headed towards New York, and … we need someone to scramble some F-16s or something up there, help us out.”

På National Reconnaissance Office i Virginia, 39 kilometer fra Pentagon, gjorde man sig klar til en anden katastrofeøvelse, som med kun fem minutters afvigelse nærmest til forveksling lignede det, der så godt som samtidigt skete ved Pentagon – dog uden en flykapring. Øvelsesscenariet var følgende: “En LearJet med to piloter og fire passagerer ville få minutter efter takeoff få problemer, tabe højde og kl. 09:32 ramme ind i tårn 2 på NRO-anlægget i Virginia. En røggenerator skulle da startes for at simulere selve styrtet, og 09:37 skulle Fairfax-brandvæsenet ankomme. Enkelte vragdele skulle spredes på græsplænen foran bygningen, der skulle sprøjtes med jetbrændstof, som skulle antændes. Massive vragdele ville ligge ved bygningens indgang mellem Tårn1 og Tårn2, og der ville være et større antal døde og sårede.”

Endelig var byen New Yorks Office of Emergency Management, som havde til huse i Bygning 7, i fuld gang med at lægge sidste hånd på en terrorøvelse, der skulle være startet dagen efter. Mere end 1.000 politifolk var indkaldt og skulle spille civile ofre efter et gennemført angreb mod byen med biologisk krigsførelse. Operation Tripod, som den officielt blev kaldt, blev aflyst på grund af begivenhederne 11. september og i stedet gennemført 22. maj året efter.

Hele dette virvar af øvelser under NORAD, militæret FEMA og CIA blev koordineret af det nyetablerede Office of National Preparedness under FEMA, hvor vicepræsident Dick Cheney var blevet øverste ansvarlig den 8. maj 2001 og som havde til formål bl.a at “koordinere alle regeringsprogrammer omkring masseødelæggelsesberedskab”